Float studio oplevelsen

Dette er en levende fortælling om, hvordan dit besøg i Float Studio kunne se ud. Vi har prøvet at beskrive oplevelsen i et billedligt sprog. Tak fordi du læser med.

 

Det er en af de uger, hvor du bare har for meget at se til. Overarbejde om mandagen, spiseklub om tirsdagen, og resten af ugen er egentlig fyldt ud med at få handlet ind, hentet børn, bringe dem til deres fritidsinteresser, sørge for at der er aftensmad klar og så er der lige familiefødselsdag i weekenden. De fleste små pauser du har til dig selv bliver fyldt ud med facebook på telefonen eller nyhederne i tv. Livet har kørt sådan de sidste mange år og fuldtidsjobbet som ægtefælle, forældre og karriere job ved siden af, er ved at sætte sine præg og du tænker tit, hvornår har jeg dog tid til mig selv, hvordan kan jeg få ro?

Sådan ser hverdagen ud for rigtige mange danskere og derfor vil vi her beskrive den oplevelse som du får ved at komme en tur i Float Studio.

Du træder ind ad døren og lukker verden med fodgængere, støj og bilos i bag dig. Med det samme du træder ind kan du mærke stemningen er anderledes her og du får lyst til, at sætte dig ned og tage en velfortjent pause. De naturlige aromatiske dufter virker beroligende på dig og den blide ambiente musik og lyde fra naturen minder dig om, hvorfor du er kommet. Du er kommet for at slappe af og komme tættere på dig selv. Omgivelserne her tillader det. Her er en helt særlig stemning og det føles næsten som at være ude i naturen med alle de store grønne planter, selvom du sidder midt i byen. Planterne giver en anderledes indendørs følelse og de får dig til at føle dig godt tilpas i og du bliver mindet om nogen af dine tidligere rejser i eksostiske destinationer og det føles godt, bare at være tilstede her.

Du bliver mødt med et smil af en venlig receptionist, som taler til dig på en rolig og afdæmpet facon. Du bliver budt velkommen i Float Studio og receptionisten råder dig til, at lade telefonen blive i lommen og måske sætte den på flytilstand, så du ikke bliver forstyrret det næste stykke tid. Du kan hænge dit overtøj i receptionen, stille skoene og smutte i et par lækre hjemmefutter eller bare nyde at gå i bare fødder, hvis det er det du har lyst til. Du bliver givet en rundvisning i hele centeret eftersom det er første gang du er her. Vi ønsker, at vise dig rundt for at du kan få et ordentlig indtryk af hvad centeret indebærer og det er vigtigt for os at du føler dig tilpas næsten ligesom der hjemme, sådan at du kan give mere slip, slappe endnu mere af og bare være dig selv. Efter rundvisningen og indtjekning, bliver du guidet til dit floatroom og givet en introduktion til dit første float. Vi har selv floatet masser af gange, så vi kan de små tips og tricks, der vil gøre oplevelsen nemmere og mere behagelig sådan at du kan få mest muligt ud af din første behandling. Du vil blive instrueret i hvordan, floatpodens indstillinger fungerer og at du altid kan komme i kontakt med os. Når introduktionen er ovre, forlader vi dig og rummet har du nu for dig selv den næste time. Der er en dejlig afdæmpet stemning i rummet, med dæmpet belysning, blid musik og et smukt billede af naturen i høj kvalitet, som giver dig følelsen af du næsten er til stede i billedet. Når du har klædt om og taget et brusebad er du klar til at ligge dig i floatpoden. Du ligger dig ned og lukker låget efter dig. Med det samme du har lagt dig i det varme, saltholdige vand kan du mærke, hvordan du slapper af. Du flyder nemt ovenpå og dine muskler skal slet ikke arbejde og du kan bare give slip. Jo mere du slapper af, kan du mærke hvordan du med hver vejrtrækning kommer dybere ind i dig selv og jo mere du giver slip, jo mere slapper du af. Du har aldrig oplevet afslapning eller wellness på denne måde, og det er ligesom at være i en form for trance. Du kan opnå dybe meditative stadier og det er næsten, som om du falder i søvn så rolig du er. Alle dine sanser er afskåret og du får fuldstændig ro. Da musikken langsomt vender tilbage og lyset i poden bliver tændt, ønsker du ikke at stå ud igen. Din behandling er færdig og du tager et afsluttende brusebad. Din hud er renset og glat og skinnende, som var den ny. Du har en behagelig følelse i hele kroppen og du føler at energien og overskuddet vender tilbage. Dine tanker er rolige, og de problemer du måske havde før du kom ind virker mindre. Du har en dejlig form for klarhed i hovedet og dit sind er meget stille.

Når du kommer tilbage, fra dit float, vil der være urtete eller et glas koldt vand. Har du lyst til noget mere energigivende, kan du bestille en juice eller en smoothie. Du er velkommen til og vi ønsker også at du sætter dig ned i floatloungen og nyder dit ”post-float-glow”. Her vil en af vores ansatte, kort komme og snakke med dig om din oplevelse. Det er rart, at snakke om hvad man har fået ud af floatet og prøve at sætte ord på sin oplevelser og de følelser man har i forbindelse med sit float. Ønsker du bare, at sidde i stilhed er du også mere end velkommen til det og du kan opholde dig så længe du har lyst i loungen, hvor der er masser af læsestof og et skønt miljø for afstressning.